Det tredje og sidste Diversity Lab havde form af en to-dages studietur til London og fandt sted den 22.-23 maj 2008. Formålet var at besøge og lære af britiske virksomheders erfaringer med mangfoldighedsledelse. Vi besøgte Arsenal FC, BBC, British Telecom, GlaxoSmithKline, Metropolitan Police Service, National Theatre, PDD, Transport for London, UNILEVER & Visiting Arts. I London blev der ligeledes afholdt et ’Lab’, hvor medlemsvirksomhederne startede med at præsentere og udveksle læringspunkter fra virksomhedsbesøg samt de erfaringer og vigtige læringspunkter, som de havde gjort sig med det redskab, de havde eksperimenteret med siden Diversity Lab 2.
Tre eksperter introducerede dem herefter for tre nye redskaber til at styrke innovationsevnen i deres virksomhed, herunder ”Mainstreaming diversity within the organisation” , ”Group management for innovative diversity” og ”Totem building with Cue Cardz”. Herefter deltog virksomhederne i en workshop, hvor de lærte at bygge Totem Pæle med ’Cue Cardz’. Ligesom ved de to forrige Diversity labs skulle virksomhederne afslutningsvis udarbejde en handlingsplan for det videre arbejde med at styrke virksomhedens innovationsevne via diversitet.
